Musik og nærvær

Som lys på bordet, ild i pejsen og whiskey i glasset. Sådan er oplevelsen, når duoen Hans Henning & Bak leverer musik og nærvær. Stemningen er afslappet, og luften fyldes af hygge, intensitet og måske et strejf af melankoli.

Duoen består af to kvalitetsmusikere, der kræser for de musikalske detaljer, og så befinder de sig bare rigtig godt i selskabet med både publikum og hinanden.

Det bedste fra før og nu

Hans Henning & Bak griber ned i de seneste årtiers musikalske skattekiste. Stilen er pop, country og folk i en eksklusiv blend, hvor internationale hits får følgeskab af stedsegrønne danske træffere. Ind imellem dukker Hans Hennings egne sange op, alt sammen leveret i en eksklusiv kombination af sangvokaler, guitar og bas.

Close Menu